Retningslinjer for klubskifte til NIF

Vi har besluttet nedenstående retningslinjer for klubskifte til Næstved IF.

Klubben forpligter sig til at leve op til DBUs holdninger og handlinger, herunder at følge DBU’s etiske retningsliner omkring ”fiskeri” .

Som et led i klubbens fortsatte og stadig tættere samarbejde med omegnsklubberne er det besluttet at lave nogle få retningslinjer, der er gældende, når en eller flere spillere vælger at skifte til NIF.

Det forventes:

  • at du som træner giver Sportsligt udvalg besked, når du modtager spillere fra andre klubber. Denne besked skal gives i løbet af spillerens første uge i NIF-regi. Oplys spillerens fulde navn og fødselsdato, samt hvilken klub han kommer fra. Klubben vil herefter kontakte den pågældende klub.
  • at du som træner aldrig selv kontakter potentielt interessante spillere fra andre klubber.
  • at du som forældre ikke skaber kontakt med spillere eller forældre fra andre klubber for at få spillere til at skifte til NIF.

Hvis spilleren ønsker at skifte til NIF, når de er børnespiller:

  • Hvis spillere for U11 og U12 ønsker at skifte klub til NIF kontaktes Breddeudvalget, som så kontakter spillerens klub og forældre for at arrangere en ½ års prøvetræning i NIF.
    Når denne periode er afsluttet tages i fællesskab med NIF, spillerens forældre og spillerens klub beslutning om et skifte er det bedste for spillerens fortsatte udvikling eller om spilleren kan få den samme udvikling i den nuværende klub. Prøvetræningsperioden kan evt. forlænges.

    Ud fra en konkret vurdering kan ½ års reglen fraviges og et skifte ske mellem forår / efterår, hvis NIF, forældrene og spillerens klub er enig om at et skifte er det bedste for spillerens udvikling.
  • NIF ønsker at spillere for U7, U8, U9 og U10 får deres fodboldmæssige udvikling i den klub, som ligger nærmest deres bopæl og skole. Hvis Sportsligt udvalg skønner at der er tale om ekstraordinært talent tilbydes ekstra træning i NIF i samråd med spillerens klub og forældre, men ikke et klubskifte.
  • At du – eventuelt i samarbejde med Sportsligt udvalg – forpligter dig til at give den nye spiller en ærlig vurdering af vedkommendes muligheder i NIF på kort sigt (dvs. den pågældende sæson) og på langt sigt. Dette skal ske i løbet af spillerens anden måned i klubben.

Findes en spiller så interessant, at det besluttes at foretage en officiel kontakt, vil det altid ske ud fra følgende procedure:

  • Først kontaktes spillerens moderklub
  • Dernæst kontaktes spillerens forældre
  • Med forældrenes accept kontaktes spilleren.

Links til DBU's etiske retningslinjer for klubskifte. Klik her.